Vent venligst...
Varen er tilføjet indkøbskurven. Se indkøbskurv her
Tom Indkøbskurv

APPLE CTO/iMac 27" quad-core i7 3.5GHz/16GB/1T

Forsiden Computere Stationære PC APPLE CTO/iMac 27" quad-core i7 3.5GHz/16GB/1T
For at se vore priser skal du være oprettet som kunde: Er du allerede oprettet som kunde skal du logge ind.
APPLE CTO/iMac 27" quad-core i7 3.5GHz/ 16GB/ 1T (Z0PG-02/DK)

APPLE CTO/iMac 27" quad-core i7 3.5GHz/16GB/1T

Varenr.:
Z0PG-02/DK
Ekspertanmeldelser: 70 anmeldelser
  • Form Factor All-in-One
  • Antal processorer 1
  • HDD 1000GB
  • SSD / Flash 0GB
  • Memory 16GB
  • OS Mac OS X
  • Model Apple iMac 27"
  • CTO / BTO Ja
Beskrivelse

Den er fantastisk at se på. Og endnu mere fantastisk at bruge.

En spektakulær skærm. Fjerde generation af Intel Core-processorer og effektivt grafikkort. Mulighed for det avancerede Fusion Drive. Og meget mere. Det er den perfekte stationære computer til dit skrivebord.

Innovation, der er til at få øje på.

Der skal ikke være noget, der distraherer dig, når du ser på de store, smukke 21,5" og 27" skærme. Og det er der heller ikke. Takket være en imponerende skærm, der reducerer genskin, og fordi LCD-skærmen er helt tæt på glasset, springer alt på skærmen virkelig i øjnene.

IPS-teknologi og LED-baggrundsbelysning.

Den smukke iMac-skærm ser godt ud, uanset hvor du sidder. En teknologi, der hedder In-Plane Switching (IPS), giver dig et klart billede med fremragende farver fra næsten alle vinkler. Og LED-baggrundsbelysningen sikrer ensartet lysstyrke med det samme. Så du er altid klar til at vise familien billeder fra ferien.

Klare, naturtro farver. Hver gang.

Alt på den store, blanke skærm – fra hudfarver og mørke skygger til en klar blå himmel og grønne marker – er mættet og levende. Og farverne er også mere naturtro. Hver eneste iMac-skærm er nemlig individuelt farvekalibreret med avancerede spektrometre, så den opfylder farvestandarder, der er anerkendt i hele verden.

De nyeste Intel Core-processorer. Fire kerner, uendelige muligheder.

Fjerde generation af Intel Core-processorerne betyder, at iMac er født hurtig. Alle modeller i sortimentet leveres som standard med en Intel Core i5-processor, der fås med helt op til 3,4 GHz. Og i Apple Online Store kan du konfigurere din iMac med en endnu mere kraftfuld Intel Core i7-processor – op til 3,5 GHz.

Hurtig og flydende grafik. Præstationer, der gør indtryk.

Grafikken i iMac er helt igennem imponerende. Hvad enten du vælger hurtig, integreret Intel HD Graphics 5000, endnu hurtigere Intel Iris Pro Graphics eller utrolig hurtig og diskret NVIDIA-grafik, vil du opleve 3D-spil og HD-videoer med højere hastigheder og hurtigere respons end nogensinde før.

Avancerede lagringsmuligheder. Mere fart, mere plads.

Fusion Drive.

Fusion Drive er vores banebrydende lagringsmulighed, som kombinerer en harddisk med stor kapacitet og flash-lagring med stor ydeevne. Fusion Drive administrerer intelligent dine data, så programmer, dokumenter, billeder og filer, som du ofte bruger, forbliver på det hurtige flash-lager, mens emner, som du ikke bruger så ofte, flyttes til harddisken. Du får hurtigere opstartstid, og når computeren lærer, hvordan du arbejder, vil du også opleve hurtigere start af programmer og adgang til filer.

Op til 1 TB lagringsplads.

Hvis du vil have maksimal ydeevne, kan du konfigurere iMac med op til 1 TB flash-lagring (op til 512 GB på en 21,5'' iMac) i stedet for en traditionel harddisk. Flash-lagring giver op til 5 gange så stor ydeevne som en traditionel harddisk – en hastighed, du vil lægge mærke til, når du starter din iMac, åbner et program eller gennemser dit fotobibliotek.

Op til 3 TB harddisk.

Tag alle de billeder og køb al den musik, du vil, og skyd al den video, du har lyst til. Som standard har iMac en harddisk på 1 TB med mulighed for at opgradere til en harddisk på hele 3 TB.

Porte og forbindelser. Fleksibel, lynhurtig I/O.

Thunderbolt

Den lille ultrahurtige og ultrafleksible Thunderbolt-port sikrer lynhurtige overførselshastigheder og utroligt fleksible udvidelsesmuligheder. Tilslut ydre enheder med stor ydeevne, f.eks. eksterne diske, kameraer, enheder til lyd- og videooptagelse – selv Mini DisplayPort-skærme, hvis du vil have et større skærmområde. Alle iMac-modeller inkluderer to Thunderbolt-porte, så du kan indrette det ultimative skrivebord, der kan alt.

USB 3

Kom bare med din printer, et digitalt kamera, en mobiltelefon og en ekstern harddisk. Alle iMac-computere leveres med fire USB 3-porte – med hastigheder, der er op til 10 gange større end USB 2 – så du har mange muligheder for at tilslutte ydre enheder, inklusive din iPhone eller iPod, printer eller et Apple USB SuperDrive. Og USB 3-portene er fuldstændig kompatible med dine USB 2-enheder.

802.11ac Wi-Fi

iMac understøtter nu ultrahurtigt 802.11ac Wi-Fi. Når den er forbundet til en 802.11ac-base – f.eks. AirPort Extreme og AirPort Time Capsule – vil du få en trådløs ydeevne, der er op til 3 x så hurtig. Og Wi-Fi-rækkevidden forbedres også.

Bluetooth

Trådløs Bluetooth 4.0-teknologi er også indbygget, så du kan bruge dit trådløse yndlingstilbehør – f.eks. Apple Wireless Keyboard og Magic Mouse – direkte fra æsken.

Lyd og billede. Kvalitet, du kan se. Og høre.

Hi-fi-lyd og et imponerende lydbillede.

Selvom iMac-kabinettet kun er 5 mm tyndt ved kanten, leverer de indbyggede højttalere hi-fi-lyd. Så når du lytter til det nye album, ser den nyeste film eller spiller dit favoritspil, bliver du omgivet af lyd og et overraskende detaljeret lydbillede.

To mikrofoner. De hører dig helt tydeligt.

iMac har to indbyggede mikrofoner, der arbejder sammen om at stille ind på din stemme og filtrere lyde fra omgivelserne fra. Det giver større præcision, når du bruger Diktering, og tydeligere FaceTime-videoopkald.

FaceTime HD-kamera til videoopkald i høj opløsning.

Få alle med på billedet med skarp HD-video i bredformat. Det indbyggede 720p FaceTime HD-kamera giver dig videoopkald, der er så tydelige, at det opleves, som om alle er i det samme lokale. Lav FaceTime-opkald fra din iMac til en FaceTime-kompatibel Mac, iPhone, iPad eller iPod touch.

Trådløs Magic Mouse eller Magic Trackpad. Multi-Touch på to måder.

Vælg den perfekte opstilling uden ledninger. Med Magic Mouse – der som standard leveres med iMac – kan du lave enkle bevægelser på dens glatte overflade. Scroll i alle retninger med én finger, swipe med to fingre gennem websider og billeder, og klik og dobbeltklik overalt. Eller vælg Magic Trackpad. Magic Trackpad er lavet af en fingervenlig glasoverflade og er det største Multi-Touch-pegefelt fremstillet af Apple. Så der er masser af plads til at scrolle, swipe, knibe, rotere og mere til.

Verdens mest avancerede styresystem til stationære computere.

OS X gør din Mac intuitiv og let at bruge. Det er bygget specielt til Mac, så du får et fuldt integreret system, hvor alt virker perfekt sammen. OS X udnytter Mac-computernes power og teknologi fuldt ud. Og takket være iCloud arbejder din Mac, iPhone, iPad og iPod touch smukt sammen i OS X.

Fantastiske indbyggede programmer. Til arbejde, kreativitet og alt det indimellem.

iMac leveres med fantastiske kreative programmer: iPhoto, iMovie, GarageBand, Pages, Numbers og Keynote. Det giver dig flere muligheder med billeder, videoer, musik, dokumenter, regneark og præsentationer. Du får også programmer til mail, planlægning og automatisk sikkerhedskopiering af din Mac. Og tilmed et program til indkøb af nye programmer i Mac App Store.

iCloud. Alt det, du elsker på din iMac. På alle dine enheder.

iCloud opbevarer dit indhold og giver dig adgang til din musik, dine billeder, kalendere, kontakter, dokumenter m.m., uanset hvilken enhed du bruger. Så hvis du tager et billede med din iPhone eller ændrer dine mødeplaner på din iPad, sørger iCloud for, at det også vises på din Mac.

NB: Optræder den samme vare med to forskellige priser og to forskellige endelser i SKU nummeret - kontakt da venligst en salgskonsulent fra Datacompagniet på 33 91 20 91 eller salg@datacompagniet.dk

Selvom vi gør vort bedste for at give fyldestgørende information, så er billederne kun vejledende, og selve varen er ikke nødvendigvis 100% identisk med det afbillede. Produkter kan være vist med ekstraudstyr der ikke er inkluderet eller ikke andre form- og farvevarianter. Hvis der er forskel mellem produktoverskrift, beskrivelse og billede, så er det produktoverskriften som gælder. Hvis du er i tvivl, så kontakt os gerne. Vi tager forbehold for trykfejl, ændring af priser og specifikationer uden varsel.